Når vi starter på tømrerarbejde til et stråtag, rettes spærene af,  så de er næsten helt lige på oversiden. Det foregår ved, at der holdes et stykke opretningstræ på siden af det gamle spær. Det er typisk en dimension på 50×100, det holdes op til en snor, der er spændt ud foroven og forneden. Derefter streges efter oversiden på det gamle spær, der afsættes så en streg på afretningstræet, den saves der efter – lige meget hvor skæv den er. Det betyder nemlig, at træet ligger til hele vejen op af det gamle spær.

Efter at spærene er rettet af sættes der skalke på. De er hos os altid lavet af 50×100 på en længde af 112 cm. Vi måler nu 20 cm ind fra hver ende på modsatte kanter, der tegnes en streg på skrå hen over fladen, hvilket giver en hældning der for vores vedkommende passer til de fleste længder tagrør. Vi sætter en skalk i hver ende, og der måles nu ca. 5 cm op fra enden af skalken, hvor der sættes en snor fra ende til anden. Derimellem sættes nu resten af skalkene; de føres nu op eller ned til de passer til snoren. Når hele rækken af skalke sidder som de skal, sættes der en streg ved snoren, hvorefter der saves en pæn og ensartet facon på alle ender. Vi har nu en meget fin og lige linje. Det skal lige nævne, at det er meget vigtigt, at enderne på skalkene følger den øverste rem, da det ser forfærdeligt ud, hvis der en lige linje og remmen kører op og ned.

I de fleste tilfælde sætter vi en lægte på kant 1 cm oppe på enderne af skalkene. Lige over denne lægger vi en lægte ned, sømmer den i skalkene og skruer den sammen med den, der står på kant. Vi har nu en meget stærk lægte til at bære tagskægget af stråtaget. og derefter lægtes der med 25 cm fra underkanten af den nederste lægte og til overkanten på nummer 2 lægte. Det er for at få en stærk tagskæg. Derefter lægtes der med 25 cm fra overkant til overkant hele vejen op. Hvis der bliver for stor afstand i toppen inddeles de sidste 3-4 lægter. Vindskeder har vi 4,5 cm over lægterne; vi bruger altid en lægteafstand på 25 cm, da vi synes, det er godt at få tagrørene syet så mange gange som muligt. Men, det er meget forskelligt fra sted til sted.

Isætning af kvistvinduer på Fyn: Her bruger vi meget at tække direkte på vinduet, i ganske få tilfælde sættes der en kvistkarm op, hvori man så monterer vinduet. Det er i så fald nemmere at udskifte på et senere tidspunkt, træarbejdet er egentlig det samme.​

Ved tækning direkte på vinduet, skal der være monteret et spejl eller en kant på vinduets yderside – den der vender mod stråtaget. Kanten skal være så bred, at der bliver et pænt stykke fra overkanten til lægterne, så taget kan presses ned mod lægterne og sidde i spænd.​

Bredden på spejlkanter varierer meget fra en tækkemand til en anden. Mit synspunkt er, at spejlet skal være så smalt som muligt, for at vinduet ikke kommer til at se for lille ud i forhold til omgangen af stråtaget.

Lidt forklaring om montering af kvistvinduet: Vi starter med at sætte 2 lægteben lodret op fra gulvet i den højde kvisten skal sidde. Vi har altid ca. 10-12 cm vinkelret afstand mellem lægter og kvistens bagkant, det giver plads til, at toppen af tækkerørene kan føres ind under kvisten for senere at blive klippet af. For at få den omtalte afstand, føres lægtebenene fremefter, indtil afstanden opnås. Det er bedst, hvis det kan passe på kanten af lægten, så kan der skrues ind i denne samtidig med, at der skrues i spæret, hvis det passer i bredden mellem spær. Ellers kan der sættes klodser imellem spær og lægtebenene. Kvisten kan nu skrues direkte ned igennem det forlængede understykke på kvisten og ned i lægtebenene.

Husk at skrue det første vandbrædt på inden kvisten sættes fast på lægtebenene.

Kvisten kan derefter sættes i lod ved fastgørelse af spærene – vi bruger altid 50×100 m/m. Ved buede kviste sættes et spær på midten af vinduet og et på hver side ca. halvt nede på buen, de 2 sidespær går kun 2/3 del op på det midterste spær, som slutter af på den fjerde øverste lægte. Det passer så med, at der kan rygges, uden at der bliver en bule på rygningen. Når spærene er sat på lægges der en lægte uden på alle taglægter. Den starter fra lægten ved vinduesunderstykket og går op til en linje vandret ind fra overkanten af kvisten, og ligger vinkelret på taglægterne. Det gør, at der bliver mere plads til isolering og inderbeklædning af kvisten. I den vandrette linje saves lægten over og drejes ind mod midterspæret, og kvisten er nu klar til, at der kan lægtes.

På de mere firkantede kviste sættes et spær i hver side, som spidses ind ca. 25 cm fra hver side. Det gør, at kvisten ikke kommer til at se bredere ud for oven efter den er tækket. Ellers foregår alt på samme måde som ved buede kviste.​

Ved lægtningen startes der med at måle 25 cm op fra spejlets overside – her skal den første lægte sidde. Man finder nu den lægte, der vinkelret passer bedst med det punkt, der er på midterspæret 25 cm oppe: Derefter lægtes der fortsat vinkelret på tagfladens lægter, og ud for disse. Det er så nemmere at ramme lægterne med skruerne, når der skal tækkes. Dette gøres hele vejen til tops.

Når jeg synes, at der skal lægtes vinkelret på taglægterne, skyldes det, at når vi tækker kvisten, kan vi tække lidt op ad gangen, og det betyder, at vi får taget med ved siderne, så vi har noget at stå på for at nå ind over kvisten.

Afslutningen fra taget og mod kvisten foregår med vandbrædder mage til det, der er skruet på kvisten inden starten.

Beskrivelse af selve tækkearbejdet: Lidt om det værktøj vi bruger: en kniv til at lukke bundterne op med, en retstok til at lægge under, indtil at rørene bliver syet fast. Til at holde retstokken bruges der 2 kroge, som stikkes ind i taget. Der er modhager på de to sider, så den ikke går løs, når den skal op. For at flyttes drejes den en kvart omgang til den ene side og trækkes derefter ud. Vi har en lille tækkeskovl til at lægge ud med, så kan hænderne bedre holde til det. Desuden har vi en synål med spidser i begge ender, den er afpasset i en længde, så vi kan stikke den frem og tilbage igennem taget uden at vende den, og trådlængden passer. Så bruger vi en stor tækkeskovl til at banke taget jævnt med, efter at det er syet. Det er det samme der bruges, når vi skruer et tag, bortset fra at vi så bruger en skruemaskine med lang bits. Hos os er der én til at lægge rørene ud, én til at sy, én til at stikke ud og én til at banke taget jævnt efter det er syet. Hvis det er store stykker på 100 m2 eller mere, bruges der også en håndlanger. Det var lidt om værktøj og om, hvordan vi er fordelt på taget.​

​Tækningen startes enten fra en spryd kant/vindskede eller en samling til et gammelt tag, en gennemgående brandmur eller lign. Ved start fra et gammelt tag skal vi sørge for at få løftet godt op i det gamle tag, så der kan lægges nye rør ind under, næste gang vi er tilbage. Vi tækker frem og tilbage – det er ikke alle, der gør det. Når vi er tilbage næste gang, trækker vi lidt af det gamle tag ud på det nye, ca. 10 cm, så får vi skiftevis gammelt og nyt. Når den første dok rør er lagt, lægges der yderligere to-tre stk., som snittes op og fordeles i et jævnt lag, i en tykkelse der giver en passende stødlængde. Som tommelfinger-regel en underarms længde – den har vi jo lige ved hånden. Når ilæggeren har lagt ud, så begynder syeren at sy. Fra start er nålen stukket ind til udstikkeren, ca. en stinglængde fra samlingen eller spryd kanten. Der stikkes ud med spidsen af nålen, lidt mod det gamle eller kanten, der løftes lidt op i det gamle – og nålen stikkes lidt skråt ind i det gamle. Udstikkeren flytter nålen lidt frem, ca. en håndsbredde, og stikker spidsen skråt fremad og ud gennem taget. Vi er nu klar til det næste sting, som laves ca. så stort, som når der skrues en 25-30 cm, afhængig af længden på rørene; korte rør mindre sting, lange rør lidt større sting.

Vi tækker videre hen mod den anden ende. Når der er et spær, skal der passes på, at der ikke stikkes ind foran et spær – så kan udstikkeren ikke flytte tilbage for at lave et bagsting. Her afpasses stingstørrelsen, så der stikkes ind lige før spæret. Vi kan, hvis vi går indenfor, se der hvor sytråden ligger. At den kommer til at ligge skråt, fremkommer ved, at udstikkeren flytter nålen den omtalte håndsbredde eller 10 cm tilbage fra hvor nålen kom ind. Når vi nu tækker fra den ene ende til den anden, vil trådene komme til at ligge skiftevis skrå til først den ene side, næste lægte til den anden side. Derved kommer taget til at sidde utroligt godt fast, da bagstingene hele tiden rykkes forskelligt for hinanden. Når vi er ude ved sprydkanten/vindskeden tækkes der ud over denne; det kan enten være et bræt, eller en muret gesims og foregår foregår ved, at rørene i det sidste fag lægges gradvist på skrå, så de kommer til at følge enten valmens hældning eller en anden tilpas hældning. Rørene lægges som regel næsten helt sammen for ikke at få for stor stødlængde i kanter; den må gerne være lidt mindre ved kanter, tagskæg ved kviste og lignende steder. Der syes også med mindre sting ved kanter og andre udsatte steder.

Når der er syet til ende stikkes nålen igen ind til en ny lægte et sting fra kanten, og det hele kan nu gentages til den anden ende. Når rørene skal ligge skrå som valmen, er det for at få stråene til at følge spærene rundt – ellers bliver toppen af rørene løftet ud fra spærene, så det ikke kan lade sig gøre at tække oven på det første lag. At tække omkring et sådant hjørne foregår på samme måde som  ved ouselbind og tagskæg på langsiden. Det gælder også her at sy med små sting, da hjørner er meget udsatte.

Når der tækkes valme, drejer det sig om at have de bedste rør; det vil sige de rør, der er mest spidse/koniske. De længste ved tagskæg og kortere opad, for til sidst at slutte med de meget korte. Når den første side er tækket helt op, laves der et ombuk, som syes fast på den øverste eller anden øverste lægte. Det samme gøres, når den anden side er tækket op, og  vi har nu 2 tagsider med ombuk. Det kan holde taget tæt uden en rygning, i mange tilfælde lægges der dog pap under for en sikkerheds skyld.

Jeg vil nu beskrive tækning af en kvist: Der er ikke så meget forskel på, om det er en buet eller en mere firkantet kvist. Vi har hos os en ganske bestemt måde at lægte kviste på – som har en hel del med tækningen af kvisten at gøre. Montering af kvisten foregår ved, at vi sætter to lodrette ben på siderne af spærene – hvis dette passer med kvistens bredde, ellers lægges der lidt imellem spærene og lægtebenene. De afsættes i den højde over lægterne, som vi skal bruge for at tække under kvisten – det kan svinge fra 10-15 cm afhængig aff rørenes længde. Når kvisten sidder i den aftalte højde og afstand fra lægter, sættes kvisten – hvis det er en buet kvist – i lod med midter spæret, og ellers med hjørne spærene. Midter spæret ligger af på den fjerde lægte fra oven for at kvisten kan tækkes færdig, uden at den kan ses i rygningen. Ved en buet kvist sættes der yderlige to spær på, ca. en tredjedel nede af buen, og disse spær går ca. to tredjedele op af midter spæret. De sættes fast og nede på lægterne sømmes der en lægte på, lidt længere ude end karmens bredde – af hensyn til en senere isolering. For at få lidt mere plads i kvisten, føres denne lægte vinkelret på selve tagfladens lægter op til højden på kvisten. Det kan måles ved at lægge vaterpas på kvisten og føre punktet ind på lægterne; fra dette punkt drejes lægten nu ind, så den rammer midter spæret helt oppe i toppen. Kvisten er nu monteret med spær og sidder fast; vi kan begynde at lægte kvisten. Hos os begynder vi så langt nede, som vi syntes passer med lægteafstanden, og der lægtes vinkelret på lægterne fra den øvrige tagflade. Lægterne på kvisten følger lægterne på siden – det er nemmere, når der skal syes eller skrues. Der kommer fra to til fire lægter, inden vi er i højde, så lægterne kan gå hele vejen rundt om kvisten. Når der lægtes vinkelret, har det betydning, når vi tækker – for så kan vi tække et bind ad gangen op ad kvisten. Så er der hele tiden tag, som der kan sættes stole i at gå på, så vi kan nå helt over til midten af kvisten. På buede kviste laver vi aldrig stillads, når kvisten er lægtet på denne måde. Anderledes ser det ud med de meget store og brede kviste; her er det nødvendigt med stillads, da vi ikke kan nå ind på midten.

Tækning af kvist: I sidste bindet under kvisten afpasses rørene i den længde, der kan være under kvisten. Når dette er gjort, lægges klinkbrædder under kvisten. Vi har i forvejen gjort det første bræt fast til kvisten inden opsætning; så kan det skrues bedre fast. Det vurderes, hvor brede klinkbrædderne skal være, og de sømmes eller skrues sammen føres ind under det første bræt og gøres fast. Vi kan nu begynde at tække ind til kvisten fra begge sider, til vi kommer op og kan lave tagskæg. Her gælder det ligeledes, at der skal sys med små sting, da det er meget udsat. Her bruger vi en retstok, der kan bøjes – det kan være et elektriker-rør, plastvandrør eller andet, der kan bøjes uden at knække.

Halmrygning med net og træer foregår på næsten samme måde, dog skal man her passe på, ikke at få lagt for meget halm nede ved kanten af rygningen, hvor det gøres fast – så kan træerne ikke trykkes ind til taget. Rygninger gøres normalt fast på den tredje lægte fra oven, træernes længde er 125 cm, med et hul boret 25 cm nede fra spidsen. Hullerne er boret, så den naturlige krumning vender mod taget, og altid det højre træ foran det venstre, så kan det altid skiftes ud med et andet og få den samme afstand. Egerygningstræer holder ca. 20 år, det vil sige en to, tre rygninger.