Tagskægge på Fyn

Jeg vil her beskrive de forskellige typer tagskæg, der er almindelige på Fyn.

Den mest almindelige er en skalk, der sættes på spærene, så der dannes et svaj, hvor toppene fra de to lag rør kan gemmes, så der ikke bliver en pukkel på taget. Vindskeder sættes derefter på enderne af lægterne i en bestemt højde over lægterne, så spryd kanten klemmes fast ned på lægterne. Denne afstand til lægter er meget forskellig fra tækkemand til tækkemand og kan svinge fra 4,5 cm til 10-11 cm.

Når der startes på tagskæg, lægges rørbundterne side om side, rettes til forneden – for det meste næsten vandret, når det er på Fyn. Derefter syes bundterne fast ét ad gangen, nålen stikkes ind foran rørbundtet under lægten. Udstikkeren tager så nålen ind, flytter 10 cm tilbage, så der stikkes ud i rørbundtet over lægten. Sådan fortsættes der, til der er et fag tilbage; så begynder vi at lægge rørene lidt skrå, så når vi kommer helt ud til kanten ligger rørene så skrå som valmen er, ellers bliver der problemer med at tække om hjørnet, når vi kommer til det.

Nu skal der lægges et strølag ud. Det består af tykke rør, der lægges i et tyndt lag på lægterne til at holde toppen ude på næste bind rør.​

Når vi har syet helt til ende, låses der for tråden, så den ikke løber tilbage. Derefter stikkes nålen igen ind til udstikkeren, der stikkes ind et sting fra kanten, så passer det, når der stikkes ud lige over hvor nålen kom ind. Den stikkes med spidsen lidt mod vindskeden, så er den klar til at blive ført om det bundt rør, som ligger helt ude ved kanten – også kaldet sprydrør  – en lidt grovere dok rør. Den næste dok rør kalder vi en etter; en meget lang, spids og fin strået dok rør. Derefter lægges en toer, som næsten er en almindelig dok ligesom den, resten af taget tækkes med. Så er vi klar til at sy hele vejen tilbage igen; det foregår med sting på en længde af 25 cm. Også her rettes rørene til forneden, så de følger ouselbindet – det første lag – næsten vandret, tykkelsen sættes af på en tykkelse, som vi i forvejen har valgt – enten ud fra et måske lidt ældre tag, der tækkes indtil eller, hvis det er helt nyt, ud fra længden på rørene. Hos os ca. 30-35 cm. Når tykkelsen er afsat, bankes det overskydende op til en retning, der følger tagets hældning.

Den næste tagskæg,  jeg vil beskrive er på en muret gesims. Selve tækkearbejdet er der ikke den store forskel på, men man skal have et vågent øje med, hvor langt spærene står inde fra kanten af gesimsen, da det betyder meget, hvor stort opspændet er – altså det stykke, der er fra overkanten af gesimsen og ned til lægterne. Det må ikke overskride det stykke, der er, når der bruges skalke lavet af træ ca. 10 cm. Hvis der er mere, skal det fyldes ud med en mindre skalk og måske en lidt længere end vi ser på en almindelig skalke opbygning.​

Hvis der er for stort et indbind; det kan fremkomme ved, at der fra gammel tid er sat en ny mur uden på den gamle, så betyder det, at rørene kommer til at ligge for meget ned. Siden af stråene ligger næsten vandret, og i stedet for, at vandet løber af taget, vil det blive stående og trække ned mellem rørene. Det kan på en gammel tagskæg ses som sorte striber helt til bund i tagskægget. Tagskæg på en muret gesims giver et mindre tagudhæng end et med skalke, som går ud over væggen.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.