Beskrivelse af tækkearbejdet

Beskrivelse af selve tækkearbejdet, lidt om det værktøj som vi bruger, en kniv til at lukke bundterne op med, en retstok, den bruger vi til at lægge ud under indtil at rørene bliver syet fast, til at holde retstokken bruges der 2 kroge som stikkes ind i taget der er modhager på de to sider så den ikke går løs, når den skal op for at flyttes drejes den en kvart omgang til den ene side og trækkes derefter ud, vi har en lille tækkeskovl til at lægge ud med, så kan hænderne bedre holde til det, så har vi en synål med spidser i begge ender den er afpasset i en længde så vi kan stikke den frem og tilbage igennem taget uden at vende den, og tråd længden passer.så bruger vi en stor tækkeskovl til at banke taget jævnt med efter at det er syet, det var lidt om vores værktøj, når vi syer et tag, det er det samme der bruges når vi skruer et tag bort set fra at vi så bruger en skruemaskine med lang bits.Hos os er der en til at lægge rørene ud, en til at sy, en til at stikke ud og en til at banke taget jævnt efter det er syet, hvis det er store stykker på 100 m2 eller mere bruges der også en håndlanger. Det var om værktøj og hvordan vi er fordelt på taget.​

​Tækningen startes enten fra en spryd kant/ vindskede eller en samling til et gammelt tag, gennemgående brandmur eller lign. Ved start fra et gammelt tag skal vi sørge for at få løftet godt op i det gamle tag så der kan lægges nye rør ind under, næste gang det er når vi kommer tilbage, vi tækker frem og tilbage det er ikke alle der gør det, når vi er tilbage næste gang trækker vi lidt af det gamle tag ud på det nye ca 10 cm, så får vi skiftevis gammelt og nyt. Når den første dok rør er lagt lægges der yderlig to tre stk som snittes op og fordeles i et jævnt lag og i en tykkelse der giver en passende stødlængde, som tommelfinger regel en underarms længde, den har vi jo lige ved hånden. Når ilæggeren har lagt ud så begynder syeren at sy, fra start er nålen stukket ind til udstikkeren ca. en stinglængde fra samlingen, eller spryd kanten, der stikkes ud med spidsen af nålen lidt mod det gamle eller kanten der løftes lidt op i det gamle og nålen stikkes lidt skråt ind i det gamle, udstikkeren flytter nålen lidt frem ca. en håndsbredde og stikker spidsen skråt fremad og ud gennem taget vi er nu klar til det næste sting som laves ca. så stort som når der skrues en 25-30 cm, afh.af længden på rørene korte rør mindre sting lange rør lidt større sting.

Vi tækker videre hen mod den anden ende når der er et spær skal der passes på at der ikke stikkes ind foran et spær så kan udstikkeren ikke flytte tilbage for at lave et bagsting, så her afpasses sting størrelsen så der stikkes ind lige før spæret. Vi kan hvis vi går indenfor se der hvor sytråden ligger at den kommer til at ligge skrå det frem kommer ved at udstikkeren flytter nålen den omtalte håndsbredde eller 10 cm tilbage fra hvor nålen kom ind, når vi nu tækker fra den ene ende til den anden vil trådene komme til at ligge skiftevis skrå til først den ene side næste lægte til den anden side, det gør at taget kommer til at sidde utroligt godt fast da bagstingene hele tiden rykkes forskelligt for hinanden.Når vi er ude ved sprydkanten/vindskeden tækkes der ud over denne, det kan enten være et bræt,eller en muret gesims, det foregår ved at rørene i det sidste fag lægges gradvist på skrå så de kommer til at følge enten valmens hældning eller en anden tilpas hældning rørene lægges som regel næsten helt sammen for ikke at få for stor stødlængde i kanter, den må gerne være lidt mindre ved kanter, tagskæg ved kviste og lign. steder,Der syes også med mindre stink ved kanter og andre udsatte steder.

Når der er syet til ende stikkes nålen igen ind til en ny lægte et sting fra kanten, det hele kan nu gentages til den anden ende.Når nu rørene skal ligge skrå som valmen er det for at få stråene til at følge spærene rundt ellers bliver toppen af rørene løftet ud fra spærene så det ikke kan lade sig gøre at tække oven på det første lag. At tække omkring et sådant hjørne foregår ligesom da vi lavede ouselbind og tagskæg på langsiden det gælder også her at sy med små sting da hjørner er meget udsatte.

Når der tækkes valme drejer det sig om at have de bedste rør det vil sige de rør der er mest spidse/ koniske de længste ved tagskæg og kortere opad, for til sidst at slutte med de meget korte.Når den første side er tækket helt op laves der et ombuk som syes fast på den øverste eller anden øverste lægte, det samme gøres når den anden side er tækket op vi har nu 2 tagsider med ombuk det kan holde taget tæt uden en rygning, i mange tilfælde lægges der pap under for en sikkerheds skyld.

Jeg vil nu prøve at beskrive tækning af en kvist , der er ikke så meget forskel på om det er en buet eller en mere firkantet, vi har hos os en ganske bestemt måde at lægte kviste på som har en hel del med tækningen af kvisten at gøre. Montering af kvisten foregår ved at vi sætter to lodrette ben på siderne af spærene hvis dette passer med kvistens bredde ellers lægges der lidt imellem spærene og lægtebenene, de afsættes i den højde over lægterne som vi skal bruge for at tække under kvisten, det kan svinge fra 10-15 cm afh. Af rørenes længde. Når kvisten sidder i den aftalte højde og afstand fra lægter, sættes kvisten i lod med hvis det er en buet kvist med midter spæret, ellers med hjørne spærene,midter spæret ligger af på den fjerde lægte fra oven for at kvisten kan tækkes færdig uden at den kan ses i rygningen, ved en buet kvist sættes der yderlig to spær på ca. en tredjedel nede af buen disse spær går ca. to tredjedele op af midter spæret og sættes fast, nede på lægterne sømmes der en lægte på lidt længere ude end karmens bredde af hensyn til en senere isolering, for at få lidt mere plads i kvisten, føres denne lægte vinkelret på selve tagfladens lægter op til højden på kvisten det kan måles ved at lægge vaterpas på kvisten og føre punktet ind på lægterne, fra dette punkt drejes lægten nu ind så den rammer midterspæret helt oppe i toppen.Kvisten er nu monteret med spær og sidder fast, vi kan nu begynde at lægte kvisten hos os begynder vi så langt nede som vi syntes passer med lægte afstanden, der lægtes vinkelret på lægterne fra den øvrige tagflade, lægterne på kvisten følger lægterne på siden det er nemmere når der skal syes eller skrues, der kommer fra to til fire lægte inden vi er i højde så lægterne kan gå hele vejen rundt om kvisten.Når der lægtes vinkelret har det betydning når vi tækker for så kan vi tække et bind af gangen op ad kvisten så er der hele tiden tag som der kan sættes stole i at gå på så vi kan nå helt over til midten af kvisten.På buede kviste laver vi aldrig stillads når kvisten er lægtet på denne måde , anderledes ser det ud med de meget store og brede kviste, her er det nødvendigt med stillads da vi ikke kan nå ind på midten.

Tækning af kvist. I sidste bindet under kvisten afpasses rørene i den længde der kan være under kvisten, når dette er gjort lægges klinkbrædder under kvisten vi har i forvejen gjort det første bræt fast til kvisten inden opsætning af denne, så kan det skrues bedre fast, det vurderes hvor brede klinkbrædderne skal være, de sømmes eller skrues sammen føres ind under det første bræt og gøres fast. Vi kan nu begynde at tække ind til kvisten fra begge sider til vi kommer op og kan lave tagskæg, her gælder det ligeledes at sy med små sting da det er meget udsat. Her bruger vi en retstok der kan bøjes det kan være et elektrikkerrør plastvandrør eller andet der kan bøjes uden at knække.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *