Beskrivelse af tækkearbejdet

Beskrivelse af selve tækkearbejdet: Lidt om det værktøj vi bruger: en kniv til at lukke bundterne op med, en retstok til at lægge under, indtil at rørene bliver syet fast. Til at holde retstokken bruges der 2 kroge, som stikkes ind i taget. Der er modhager på de to sider, så den ikke går løs, når den skal op. For at flyttes drejes den en kvart omgang til den ene side og trækkes derefter ud. Vi har en lille tækkeskovl til at lægge ud med, så kan hænderne bedre holde til det. Desuden har vi en synål med spidser i begge ender, den er afpasset i en længde, så vi kan stikke den frem og tilbage igennem taget uden at vende den, og trådlængden passer. Så bruger vi en stor tækkeskovl til at banke taget jævnt med, efter at det er syet. Det er det samme der bruges, når vi skruer et tag, bortset fra at vi så bruger en skruemaskine med lang bits. Hos os er der én til at lægge rørene ud, én til at sy, én til at stikke ud og én til at banke taget jævnt efter det er syet. Hvis det er store stykker på 100 m2 eller mere, bruges der også en håndlanger. Det var lidt om værktøj og om, hvordan vi er fordelt på taget.​

​Tækningen startes enten fra en spryd kant/vindskede eller en samling til et gammelt tag, en gennemgående brandmur eller lign. Ved start fra et gammelt tag skal vi sørge for at få løftet godt op i det gamle tag, så der kan lægges nye rør ind under, næste gang vi er tilbage. Vi tækker frem og tilbage – det er ikke alle, der gør det. Når vi er tilbage næste gang, trækker vi lidt af det gamle tag ud på det nye, ca. 10 cm, så får vi skiftevis gammelt og nyt. Når den første dok rør er lagt, lægges der yderligere to-tre stk., som snittes op og fordeles i et jævnt lag, i en tykkelse der giver en passende stødlængde. Som tommelfinger-regel en underarms længde – den har vi jo lige ved hånden. Når ilæggeren har lagt ud, så begynder syeren at sy. Fra start er nålen stukket ind til udstikkeren, ca. en stinglængde fra samlingen eller spryd kanten. Der stikkes ud med spidsen af nålen, lidt mod det gamle eller kanten, der løftes lidt op i det gamle – og nålen stikkes lidt skråt ind i det gamle. Udstikkeren flytter nålen lidt frem, ca. en håndsbredde, og stikker spidsen skråt fremad og ud gennem taget. Vi er nu klar til det næste sting, som laves ca. så stort, som når der skrues en 25-30 cm, afhængig af længden på rørene; korte rør mindre sting, lange rør lidt større sting.

Vi tækker videre hen mod den anden ende. Når der er et spær, skal der passes på, at der ikke stikkes ind foran et spær – så kan udstikkeren ikke flytte tilbage for at lave et bagsting. Her afpasses stingstørrelsen, så der stikkes ind lige før spæret. Vi kan, hvis vi går indenfor, se der hvor sytråden ligger. At den kommer til at ligge skråt, fremkommer ved, at udstikkeren flytter nålen den omtalte håndsbredde eller 10 cm tilbage fra hvor nålen kom ind. Når vi nu tækker fra den ene ende til den anden, vil trådene komme til at ligge skiftevis skrå til først den ene side, næste lægte til den anden side. Derved kommer taget til at sidde utroligt godt fast, da bagstingene hele tiden rykkes forskelligt for hinanden. Når vi er ude ved sprydkanten/vindskeden tækkes der ud over denne; det kan enten være et bræt, eller en muret gesims og foregår foregår ved, at rørene i det sidste fag lægges gradvist på skrå, så de kommer til at følge enten valmens hældning eller en anden tilpas hældning. Rørene lægges som regel næsten helt sammen for ikke at få for stor stødlængde i kanter; den må gerne være lidt mindre ved kanter, tagskæg ved kviste og lignende steder. Der syes også med mindre sting ved kanter og andre udsatte steder.

Når der er syet til ende stikkes nålen igen ind til en ny lægte et sting fra kanten, og det hele kan nu gentages til den anden ende. Når rørene skal ligge skrå som valmen, er det for at få stråene til at følge spærene rundt – ellers bliver toppen af rørene løftet ud fra spærene, så det ikke kan lade sig gøre at tække oven på det første lag. At tække omkring et sådant hjørne foregår på samme måde som  ved ouselbind og tagskæg på langsiden. Det gælder også her at sy med små sting, da hjørner er meget udsatte.

Når der tækkes valme, drejer det sig om at have de bedste rør; det vil sige de rør, der er mest spidse/koniske. De længste ved tagskæg og kortere opad, for til sidst at slutte med de meget korte. Når den første side er tækket helt op, laves der et ombuk, som syes fast på den øverste eller anden øverste lægte. Det samme gøres, når den anden side er tækket op, og  vi har nu 2 tagsider med ombuk. Det kan holde taget tæt uden en rygning, i mange tilfælde lægges der dog pap under for en sikkerheds skyld.

Jeg vil nu beskrive tækning af en kvist: Der er ikke så meget forskel på, om det er en buet eller en mere firkantet kvist. Vi har hos os en ganske bestemt måde at lægte kviste på – som har en hel del med tækningen af kvisten at gøre. Montering af kvisten foregår ved, at vi sætter to lodrette ben på siderne af spærene – hvis dette passer med kvistens bredde, ellers lægges der lidt imellem spærene og lægtebenene. De afsættes i den højde over lægterne, som vi skal bruge for at tække under kvisten – det kan svinge fra 10-15 cm afhængig aff rørenes længde. Når kvisten sidder i den aftalte højde og afstand fra lægter, sættes kvisten – hvis det er en buet kvist – i lod med midter spæret, og ellers med hjørne spærene. Midter spæret ligger af på den fjerde lægte fra oven for at kvisten kan tækkes færdig, uden at den kan ses i rygningen. Ved en buet kvist sættes der yderlige to spær på, ca. en tredjedel nede af buen, og disse spær går ca. to tredjedele op af midter spæret. De sættes fast og nede på lægterne sømmes der en lægte på, lidt længere ude end karmens bredde – af hensyn til en senere isolering. For at få lidt mere plads i kvisten, føres denne lægte vinkelret på selve tagfladens lægter op til højden på kvisten. Det kan måles ved at lægge vaterpas på kvisten og føre punktet ind på lægterne; fra dette punkt drejes lægten nu ind, så den rammer midter spæret helt oppe i toppen. Kvisten er nu monteret med spær og sidder fast; vi kan begynde at lægte kvisten. Hos os begynder vi så langt nede, som vi syntes passer med lægteafstanden, og der lægtes vinkelret på lægterne fra den øvrige tagflade. Lægterne på kvisten følger lægterne på siden – det er nemmere, når der skal syes eller skrues. Der kommer fra to til fire lægter, inden vi er i højde, så lægterne kan gå hele vejen rundt om kvisten. Når der lægtes vinkelret, har det betydning, når vi tækker – for så kan vi tække et bind ad gangen op ad kvisten. Så er der hele tiden tag, som der kan sættes stole i at gå på, så vi kan nå helt over til midten af kvisten. På buede kviste laver vi aldrig stillads, når kvisten er lægtet på denne måde. Anderledes ser det ud med de meget store og brede kviste; her er det nødvendigt med stillads, da vi ikke kan nå ind på midten.

Tækning af kvist: I sidste bindet under kvisten afpasses rørene i den længde, der kan være under kvisten. Når dette er gjort, lægges klinkbrædder under kvisten. Vi har i forvejen gjort det første bræt fast til kvisten inden opsætning; så kan det skrues bedre fast. Det vurderes, hvor brede klinkbrædderne skal være, og de sømmes eller skrues sammen føres ind under det første bræt og gøres fast. Vi kan nu begynde at tække ind til kvisten fra begge sider, til vi kommer op og kan lave tagskæg. Her gælder det ligeledes, at der skal sys med små sting, da det er meget udsat. Her bruger vi en retstok, der kan bøjes – det kan være et elektriker-rør, plastvandrør eller andet, der kan bøjes uden at knække.