Halm rygning med net
En halm rygning med net laves, ved at man fordeler et jævnt lag halm – som regel havrehalm, det holder sig længere oppe ved nettet end for eksempel byghalm. Når det første tykke lag er lagt ud, rettes der af med et tyndere lag, og derefter lægges der net på 2” masker – eller det der nu er kutyme. Nettet gøres fast i begge sider samtidig, enten med skruer eller det syes fast med lang nål med en udstikker på indersiden. Samtidig med at nettet syes på, bankes og rettes halmen til, så det bliver en lige kant, der hvor det syes på taget. Overkanten rettes også, så det bliver en pæn lige rygning.
Kommentarer er lukkede.